Vinter-accessories

Vinter-accessories

Vinteren nærmer sig, og temperaturen bliver koldere – mange har hver vinter svært ved at holde varmen, når man bevæger sig ud. Især fordi det nogle gange kan føles som om, man er nødt til at vægte praktik højere end udseende og stil. 

MEN - ligesom der findes et hav af strikkeudstyr man nødigt ville undvære, så findes der altså også mange flotte accessories, der hjælper en med at holde varmen om vinteren uden at gå op kompromis med udseende og stil!

Flere og flere designere udvikler strikkeopskrifter til alverdens huer, halsedisser, tørklæder, vanter og meget mere! Du kan bl.a. se et udvalg her. Der er efterhånden noget for enhver smag, så undskyldningen om, at der ikke findes ”pænt” vintertøj holder snart ikke længere – man skal bare selv i gang (eller sætte en sød bekendt i gang ☺ )

En ekstra bonus ved at strikke vinter-accessories er, at projekterne kan virke mere overskuelige og mindre, end de helt store sweaters, man nogle gange bevæger sig ud i. Især som nybegynder, ville en hue eksempelvis være en rigtig god ide at starte ud med – specielt fordi det virker overskueligt og man for det meste hurtigere kan se en fremgang i projektet. Det kan endda også være meget overskueligt for pengepungen samtidig – en hue kan strikkes for under 50 kr., men også i et lidt dyrere kvalitetsgarn for kun omkring 100 kr. 

Vi har nedenfor givet nogle ideer til hvad du kan strikke nogle af modellerne i: Vi er vilde med Terrazzo neck fra Petiteknit og faktisk kan den strikkes fra kun 236 kr. i en tråd Drops Lima og en tråd Drops Kid-Silk. En anden lækker kombination til modellen er en tråd Sandnes Peer Gynt sammen med en tråd Sandnes Tynn Silk Mohair fra kun 357 kr. og for at det ikke skal være løgn, så kan du også erstatte Sandnes Peer Gynt med Sandnes Perfect, som er et blødt og slidstærkt garn, grundet dens indhold af nylon.

Hvis du er ny inden for strik eller bare trænger til at strikke noget hvor du kan slå hovedet helt fra, så vil vi anbefale dig at strikke Petiteknits Vesterhavs tørklæde. Den kan strikkes i en tråd flora til en pris på kun 132 kr. og her kan du give den gas med at lege med farvesammensætningen. Du kan også strikke den i en tråd Sunday til kun 306 kr. eller måske en tråd af den lækre Kaos Organic Soft Merino til en pris på 474 kr. 

Vesterhavs tørklædet kommer faktisk som et helt sæt, så du kan strikke matchende hue og vanter. Disse to modeller kan strikkes i garn magen til tørklædet. Et par vesterhavsvanter kan strikkes for bare 22 kr. og en hue fra kun 44 kr. i Drops Flora. 

Læs næste

Hue sæsonen er i gang
Herremodeller - Strik

Efterlad en kommentar

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.